Big Bang og Skabelsen

0

Dobblereffekten i vand. Bølgerne foran knopsvanen er presset sammen, og dem bagved er «strakt ud»…Illu: engelsk Wikipedia.

Jeg har aldrig rigtig forstået den intensive modstand der i visse kristne kredse er mod teorien om Big Bang. Jeg kan faktisk bedre forstå de forskere som i sin tid protesterede mod George Gamows idé “fordi den smagte for meget af skabelse”.

I korthed kan man sige at Big Bang handler om

  1. en skabelse ex nihilo, dvs. universet har en begyndelse, og før dét er ingenting
  2. lyset kommer før materien (at lyset kommer før Solen i skabelsesberetningen, er måske ikke det store problem set i dét lys)
  3. den antropiske princip med the fine tuning af universet der fortæller os at der var tænkt på mennesket fra første begyndelse.

Fysikeren Freeman Dyson: »Som vi kikker ud i universet og efterhånden får en nøje beskrivelse af de mange tilfældige hændelser i fysikken og astronomien der har arbejdet sammen til vores fordel, virker det næsten som om universet på en måde har vidst at vi var på vej.«

Og især 1) gjorde at teorien mødte kraftig modstand i materialistiske kredse til at begynde med.

Hvor kommer ideen om Big Bang fra?

Ja, da jeg gik i gymnasiet (i 60’erne) var Big Bang absolut ikke god latin “på bjerget”. Da sværgede man mere til Hoyles Steady State-teori. Den handler om at hydrogen-atomer hele tiden dannes i universet og noget med et pulserende univers.

Men Big Bang hører med til historierne om “de dumme spørgsmål” der blev ved med at blive stillet. Og her var spørgsmålet: – Hvorfor er det mørkt om natten? Ja, det er vel fordi solen “er gået ned”! Men nej, himmelhvælvet er så tæt besat af stjerner at der skulle være lys nok til at oplyse hele nattehimlen.

Så hvor er alt det lys blevet af vi modtager fra de milliarder og milliarder af stjerner der omgiver os? Det forklarer rødforskydningen. Lyset fra fjerne stjerner er forskudt over i den røde ende af spektret. Og det skyldes at stjernen i fuld fart er på vej væk fra os. Dermed optræder dobbler-ejfekten: Tænk på en ambulance der kører forbi dig på gaden. Dens ba-bu lyder højere oppe på lydskalaen når den kommer imod dig end når den er kørt forbi: Ia-ia-ia-iauuuuuuuuuum! Det skyldes at lydbølgerne trækkes ud og dermed skifter fra højere til lavere frekvens.

Doppler-effekten for en lydkilde i bevægelse

Dobbler effekten i luft. Lydbølgerne foran ambulancen presses sammen. Bagved «trækkes de ud». Samme effekt optræder også ved elektromagnetiske bølger i rummet. Se billedet med rødforskydningen som afslører effekte. Tegning: N. Kr. Grove.

Noget tilsvarende sker med den elektromagnetiske stråling (lyset). Så når stjernen bevæger sig hurtigt nok og tilstrækkelig langt væk fra os, forsvinder det synlige lys for os ud i de bølgelængder det menneskelige øje ikke kan opfatte.

Og hvad er den logiske konsekvens af denne konstatering: At universet udvider sig. – Så hvorfor er det egentligt mørkt om natten? Fordi universet udvider sig!

Næste trin på logikkens stige er så: Hvis universet i dag er mere udvidet end det var i går, må det jo have været mindre i forgårs end i går. Bevæger vi os altså tilbage i tid, står vi derfor med et mindre univers end i dag. Følger vi den tanke til ende, når vi et punkt (en singularitet ) hvor alt er samlet i ét punkt.

Og fra denne singularitet er universet blevet til. Astrofysikerne mener at have ret godt tjek på hvad der er sket i de første millisekunder efter universets start. Stråling bliver til stof, som bliver til himmellegemer osv. osv. Men hvad har startet det?

Rødforskydningen i spektrallinjerne i det optiske spektrum fra en superhob af fjerne galakser (t. h.) sammenlignet med spektret fra Solen (t.v.). Kilde: engelsk Wikipedia
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. Tegning: Wikipedia med vores tilføjelse.

Se, det spørgsmål ligger naturligt (!) uden for naturvidenskabens gebet.

Måske er netop »I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden …« ikke det mest uefne bud på et svar.

Dermed har jeg selvfølgelig ikke sagt at Big Bang kommer til at stå uimodsagt i al fremtid; ja, teorien er allerede udfordret

Men jeg er bange for at man visse kristne kredse i talen om Big Bang ser alt for mistænksomt på videnskabens mål og hensigt. Big Bang er jo ikke noget “onde ateister” har fundet på for at de dermed kan nedgøre kristendommen og skabelsestroen. Vi er nødt til at tro at de fleste forskere er oprigtige mennesker som af et ærligt hjerte søger sandheden så langt evidensen kan bære. Alt andet er umuligt, for så må al fornuftig samtale ophøre.

Så at påstå (som jeg har hørt nogle steder) at videnskabelige teorier (herunder altså også Big Bang-teorien) er opstillet med det formål at de skal kunne “fungere ateistisk”, er for mig at se lige lovlig konspiratorisk. Ikke engang Darwins evolutionsteori blev opstillet på disse præmisser! – Livet er, med dets forskjellige Kræfter, af Skaberen oprindelig bleven nogle faa eller en enkelt Form indblæst … som det hedder i den første danske oversættelse af Arternes Oprindelse. Det var Darwins ærlige mening. Og ærligheden kan man ikke med nogen form for rimelighed frakende ham. ■

TÆNK lige over følgende …

»Guds vilje står bag Big Bang. Universet er ikke tilfældigt. Det er et resultat af Guds kreativitet,« har pave Benedikt udtalt i en tale i januar 2011.

Vil du vide mere …

så læs om Universets begyndelse og finindstilling i kp. 4 i Guds Bøddel, Et designet univers?

Denne artikkelen ble først utgitt i Origo nr 129 (2013).