Design og formål giver mening i naturen
Naturen viser sig ved nærmere eftersyn, lige som et ur, at være udtænkt eller konstrueret. Naturen og i særdeleshed biologiske fænomener er altså i praksis designet med tanke på et bestemt formål eller med en bestemt intention (Ill. Andreas Vedel).

Design og formål giver mening i naturen

1. mars 2013 kl. 00:00
Forfatter:Af cand.scient. Andreas Vedel

Design & formål 1. Er det rimeligt at neodarwinismen stadig nærmest per automatik afviser ethvert tilløb til «formål» i den evolutionære proces? Eller er der i dag belæg for at argumentere for at naturen viser uomtvistelige tegn på at den er designet? Dette er første artikel af to om design og formål/teleologi.


Teleologi og design

En af de interessante debatter i moderne evolutionær biologi og filosofi beskæftiger sig med begrebet teleologi. Dette ord der kommer af det græske telos (et mål eller formål), betyder kort sagt formålsrettethed eller formålsårsag. Teleologi bliver almindeligvis oversat til noget i stil med “teorien om at en proces er styret imod et specifikt mål eller udbytte”.

Det er en idé der bl.a. er meget udbygget i William Paleys berømte bog “Natural Theology” fra 1802. Her argumenterer Paley for at naturen udviser bestemte egenskaber der indicerer at den er designet. Paleys argumentation bygger bl.a. på at verden er som et ur der bærer præg af design og konstruktion. Naturen er, ifølge Paley, opfundet, udtænkt, konstrueret – altså i praksis designet – med tanke på et bestemt formål eller med en bestemt intention. Tanken om design i naturen har ligeledes sine nutidige fortalere, som fx Michael Behe, William Dembski, Del Ratzsch og Philip Johnson.

Neodarwinisme

Over for den teleologiske forståelse af naturen står den neodarwinistiske forståelse af evolution, hvor Darwins understregning af naturlig selektion sammenkobles med Mendels genetik. Et af de mest diskuterede aspekter af neodarwinistisk evolution er den nærmest selvindlysende og automatiske afvisning af ethvert tilløb til “formål” i den evolutionære proces.

Ifølge neodarwinistisk opfattelse kan det accepteres at evolutionsprocessen har en retning, men ikke at der skulle være tale om et bestemt mål eller formål med evolutionen. Denne afvisning hænger naturligvis sammen med at evolution traditionelt ikke opfattes som en styret eller guidet proces, idet der jo, ifølge neo-darwinismen, ikke er “nogen” der styrer processen.

Richard Dawkins

I sin indflydelsesrige og omdiskuterede bog “The Blind Watchmaker” (fra 1986, udgivet på dansk med titlen Den blinde urmager) og senere i bogen Illusionen om Gud behandler zoologen Richard Dawkins forekomsten af design i naturen, et design der har fået mange til at drage religiøse konklusioner op igennem historien. Ifølge Dawkins er disse konklusioner, omend forståelige, ikke desto mindre fejlagtige og ufunderede.

Titlen på Dawkins bog fra 1986 er da også inspireret af den ur-analogi som ovennævnte William Paley anvendte i sin argumentation for det vi i dag vil kalde design i naturen. Ligesom et ur peger på at der står en urmager bag, så peger design i naturen på en oprindelig designer. Et meget anvendt eksempel er pattedyrs øjne. (Se eksemplerne i de øvrige artikler i dette og tidligere numre af Origo.)

Dawkins kritik af Paley kan opsummeres med flg. citat:

»Den eneste urmager der findes i naturen, er fysikkens blinde kræfter.« (Dawkins, 1986, s. 5). Dawkins argumenterer for at der kun er tale om et “tilsyneladende” design, og at hvad tidligere generationer anså som bevis på Guds eksistens, nu anses som resultatet af nogle helt naturlige (evolutionære) processer der ikke behøver at involvere Gud.

For at sætte det på spidsen kan Dawkins opfattelse rummes i et spørgsmål formuleret af den danske marsforsker Jens Martin Knudsen (i Videnskaben eller Gud, s. 31-32): »Er livet en naturlig konsekvens af stjernedannelsen, altså er biologien i al sin mangfoldighed blot et (nødvendigt?) ledsagefænomen til dannelsen af visse typer stjerner?«

Den naturlige selektion skal altså, ifølge Dawkins og ligesindede, ses som en ikke-styret (og i en vis forstand retningsløs) proces der kun “vælger” ved at bestemte naturlige kræfter medfører at visse arter bliver tabere i kampen om overlevelse i et bestemt miljø.

Men er det så simpelt som Dawkins og ligesindede argumenterer for? Giver det ikke mening i moderne videnskabelig forstand at tale om formål eller intention i naturen?

… de fleste forsøg på at isolere biologiens egenart har kredset om begrebet teleologi og ledsagende design

Teleologi – formålsbestemthed i naturen

Jens Martin Knudsens spørgsmål kan også omformuleres til et spørgsmål om hvorvidt biologi i yderste konsekvens kan reduceres til fysik og kemi?

Dette spørgsmål har været livligt diskuteret igennem mange år, så det vil føre for vidt at gengive blot lidt af denne diskussion her (se dog artiklen Biologi og informationsteori), men forskellen på biologi og fysik/kemi kan med den amerikanske videnskabs- og religionsfilosof Del Ratzschs ord opsummeres således: »At sætte fingeren på forskellene har vist sig vanskelige. De fleste forsøg på at isolere biologiens egenart har kredset om begrebet teleologi og ledsagende design.«

Pointen understreges bl.a. af danske Jesper Hoffmeyer med flg. formulering: »… teleologi er som en elskerinde biologen ikke kan undvære, men som han nødig vil ses sammen med offentligt.«

… teleologi er som en elskerinde biologen ikke kan undvære, men som han nødig vil ses sammen med offentligt

Teleologi og maskiner

Videnskabs- og religionsfilosoffen Del Ratzsch anvender nogle maskineksempler til at demonstrere nogle afgørende forskelle på levende organismer og maskiner:

Komplicerede biologiske fænomener (fx molekylære maskiner i cellerne eller øjet hos d yr) er i gennem de sidste ca. 150 år forsøgt forklaret som materielle og naturlige (evolutionære) uden behov for at inddrage begreber som vilje, stræben eller formål (telos, men holder det? (Ill. Andreas Vedel).

Først skal der, ifølge Del Ratzsch, skelnes mellem operationer (eller processer) og eksistens, idet operationer og processer, uanset om de er yderst komplekse og svære at gennemskue, kan beskrives fyldestgørende som materielle. Med materielle processer menes i denne sammenhæng at de kan beskrives tilfredsstillende vha. fysiske principper og som fysiske processer uden at involvere begreber som intention, formål o.lign. teleologiske begreber.

Del Ratzsch nævner et øje og en bulldozer som eksempler på maskiner der udfører en proces (se også artiklerne om molekylære motorer i cellen i dette Origo). Pointen er at sådanne processer, uanset om de er meget komplekse, kan reduceres til at være “materielle”, altså at de ikke behøver at inddrage vilje, stræben, formål el. lign. Darwin selv kaldte øjet for et “organ med ekstrem perfektion”.

Eksistens og formål

Eksistens derimod kan, ifølge Del Ratzsch, vanskeligt forklares uden at involvere en form for telos (vilje, stræben eller formål) engang i fortiden. Se på en industrirobot, den kan fx fremstille andre maskiner, og robotten kan jo også selv være blevet til ved at andre maskiner har udført nogle komplicerede processer.

Men på et tidspunkt kommer vi ikke uden om at en eller anden ingeniør har haft et formål med at skabe en maskine som så har skabt en maskine der har skabt en maskine osv.

Altså er selve maskinens eksistens vanskelig at forklare uden at svare på spørgsmålet om formålet med selve maskinen. Hver gang vi støder på en (menneskeskabt) maskine, véd vi at der har været en designer på spil der har fremstillet maskinen med et bestemt formål for øje.

Det oplagte spørgsmål er derfor: Hvorfor prøver ateister og fundamentalistiske evolutionstilhængere at forklare biologiske maskiner som kun tilsyneladende designede? Det korte svar er at den traditionelle opfattelse af evolutionsteori og et ateistisk grundsyn på forhånd har udelukket at naturen har indbygget nogen form for teleologi, fordi det jo forudsættes at evolution, og dermed al biologi, foregår som en proces uden overordnet styring og formål og derfor opfattes som en blind proces (jf. Dawkins’ “blinde urmager”).

I næste artikel skal vi se nærmere på hvorfor det er så svært at slippe af med formål (teleologi) i biologien.

Denne artikkelen ble først utgitt i Origo nr 126 (2013).