Flagermus har udviklet sig fra – flagermus!

Miniopterus orianae bassanii. Foto: Enwebb (CC BY-SA 4.0)

Flagermus har udviklet sig fra – flagermus!

1. desember 2008 kl. 00:00
Forfatter:Af Ulrick Refsager, KNU(1)

Vi kender alle flagermus. De kommer hver sommer og bor i vore træer og under vore tage. Men hvor kommer disse baskende gnavere fra? Og hvordan så de ud før i tiden?


Næsten blinde – men stadigt godt seende

Flagermus (latin: Chiroptera) er det eneste nulevende flyvende pattedyr. Der findes 950 forskellige nulevende arter. Derved udgør flagermusene en fjerdedel af alle verdens pattedyr. Normalt hører man, at flagermus er blinde, men det er ikke helt sandt. Måske ser de ikke så meget, men de bruger til gengæld metoder som ekkolokalisering og at kunne se UV-lys til at finde vej.

Ekkolokalisering er samme metode som skibets ekkolod bruger. Flagermusen sender et skrig ud og lytter derefter til de lyde, der kommer tilbage. Ud fra disse tilbagekastede lyde kan flagermusen danne sig et billede over, hvor de er. Denne evne, ekkolokalisering, opdagede italieneren Lazarro Spallanzi (1729-1799) i 1793.

Spallanzi lavede forskellige forsøg med flagermusen, bl.a. at dække flagermusens øjne og lignende, men endte op med at putte voks i ørene på den, og så kunne flagermusen ikke navigere. Derfra opstillede han den teori, at flagermus havde en ‘sjette sans’, der gav dem mulighed for at se i mørke. Senere har man ved hjælp af flere forsøg fundet ud af, at flagermus kan skrige op til 200 gange i sekundet, og stadig kan den enkelte flagermus skelne sit eget skrig fra andre flagermus’ skrig.

Men hvor stammer de fra?

Ja, det er jo det store spørgsmål. Hvor stammer flagermusen fra? Et af de ældst kendte fossiler (se fig. 1) ligner utroligt meget de nulevende flagermus. Betyder det så, at flagermus altid har været de samme? Muligvis ja, men i 1970’erne tog man for alvor hul på debatten om flagermusens slægtskab (eller fylogenetiske forhold, som det rigtigt hedder). Nogle mener, at flagermus er en monofyletisk gruppe (en lille bestemt gruppe dyrearter af samme slags), men ingen har givet en konkret definition på dette.

Første kendte fossil af flagermus. Foto: ucmp.berkeley.edu/

Hvad siger Darwin til det?

Darwin sagde egentlig ikke noget specifikt om flagermus udover at flagermus’ vinger minder om hvalers finner i knoglestruktur. Derfor må de stamme fra samme forfædre. Det lyder dog noget usandsynligt. Evolutionistisk palæontolog, L. R. Godfrey, har sagt om dette emne: “There are some remarkably well preserved early Tertiary fossil bats, such as Icaronycteris index, but Icaronycteris tells us nothing about the evolution of flight in bats because it was a perfectly good flying bat.(2)(3)

Kort sagt kan L.R. Godfrey heller ikke forklare os, hvor flagermus stammer fra. Videnskabsmanden Jeff Hecht skrev i The Scientist: “The origins of bats have been a puzzle. Even the earliest bat fossils, from about 50 million years ago, have wings that closely resemble those of modern bats”.(4)(5)

Altså må vi konkludere, at evolutionisterne ikke har nogen god forklaring på flagermusens oprindelse.

Hvordan kan flagermusens manglende udvikling så forklares? Ifølge skabelsesteorien er der jo intet underligt i, at flagermusen er blevet skabt i dens grundform og derefter har dannet nye og anderledes arter tilpasset til det specifikke miljø.

Ligeså kan man sige om intelligent design. De eneste, der har forklaringsproblemer, er evolutionisterne. Hvis man dog tænker over det, er der jo over 950 nulevende flagermusarter, og derfor har flagermusen klart tilpasset sig gennem tiden, men aldrig gennemgået en total evolution, åbenbart.

Noter

  1. KNU = Kristne Naturfagligt intereresserede Unge. (e-mail: [email protected])
  2. L. R. Godfrey, „Creationism and Gaps in the Fossil Record,“ Scientists Confront Creationism, W. W. Norton and Company, 1983, s. 199.
  3. Oversætttelse: Der er nogle bemærkelsesværdigt velbevarede tidlig tertiærtids fossile flagermus som Icaronycteris index, men Icaronycteris kan ikke sige os noget om evolution af flyveevne i flagermus, fordi den var selv en aldeles god flyver.
  4. Jeff Hecht, „Branching Out,“ New Scientist, 10 October 1998, vol. 160, no. 2155, s. 14.
  5. Oversættelse: Flagermusenes oprindelse har været et mysterium. Selv de tidligste flagermusfossiler, fra ca. 50 millioner år før nu, har vinger der nøje ligner dem fra moderne flagermus.

Denne artikkelen ble først utgitt i Origo nr 111 (2008).