Grundtypemodelens betydning

Utviklingsmodeller

Grundtypemodelens betydning

1. desember 2013 kl. 00:00
Forfatter:Origo

Hvorfor er det nu så vigtigt med den der grundtype-model? Er det ikke bare et (uvidenskabeligt) forsøg på at tale uden om evolutionen som en kendsgerning?


Alle erkender at der sker en udvikling, men hvor går grænsen? Troen på en skabelse er ofte ledsaget af en forestilling om en afgrænset skabelse hvor ikke alle planter og dyr er beslægtet i et fælles stamtræ. Det begrundes i skabelsesberetningen hvor der står at Gud skabte efter hver deres slags.

På figuren med Darwins model ser vi en del af det klassiske evolutionstræ. Livet opstår i bunden som en primitiv præcelle som udvikler sig til en bakterie. Dette “stamtræ” er tegnet ud fra den grundlæggende idé at alt levende er beslægtet. Cellerne deler sig og bliver flere, og efterhånden som tiden går, splitter cellerne sig ud i forskellige retninger afhængigt af det miljø de lever i. Der dannes efterhånden flercellede organismer, gopler, bløddyr, blæksprutter, fisk osv.; og variationen spreder sig med tiden til også at udvikle landlevende dyr som padder, krybdyr og pattedyr. Hver udviklingslinje er sideordnede linjer af beslægtede dyrearter, hvor nogen overlever, mens andre bukker under og forsvinder.

Udviklingspotentialet er i teorien ubegrænset. Resultatet af millioner af års udvikling er familier af katte, heste, mennesker og fisk hvoraf nogle af dem ses i toppen af figuren. Det er et øjebliksbillede af den igangværende udvikling. Evolutionstræet er altså ét stort træ, med én stamme.

På figuren med grundtypemodellen ser vi samme data sat ind i en anden model. Den tyske professor i mikrobiologi ved Münchens Tekniske Univseritet Siegfried Scherer tolker (ud fra sit kristne verdensbillede) samme fund af fossile og nulevende dyr på en anden måde. Med udgangspunkt i troen på en skabelse af forskellige slags dyr og forskellige slags planter har han med sin forskning udviklet sin grundtype-model. Han mener at livets oprindelse ikke skal forstås som ét træ, men en skov af grundtyper som er skabt hver for sig. – Dermed er alt liv ikke beslægtet, og træet med aber er fx ikke forbundet til mennesket.

Inden for hvert træ sker der en mikroevolution. Ny racer og arter opstår og gamle uddør i en stadig tilpasning til miljøet, og det sker ved grundprincipperne i evolution – variation, overflod af afkom og naturlig selektion. At der er forskel på “træerne”, skyldes at man ser forskelligt på problemet med hvordan kompleksitet opstår. Efter grundtypemodellen tages der hensyn til det faktum at vi ikke har været vidne til evolution af ny kompleksitet i naturen.

Påstanden om det modsatte er i bedste fald gætværk. (Se artiklen Mikro-makro, side 22 i Origo nr 129.)

Mikrobiologen Siegfried Scherer

Scherer har udviklet en naturvidenskabelig testmetode til at kortlægge tilhørsforholdet til grundtyperne.

  1. To individer tilhører den samme grundtype hvis de kan få afkom. (Bemærk at det ikke behøver at være formeringsdygtigt, dvs. at hest og æsel tilhører samme grundtype selvom krydsningerne mulæsel og muldyr normalt et sterile).
  2. To individer tilhører den samme grundtype hvis de kan få afkom igennem en tredje organisme. Hvis A ikke kan få afkom med B, så kan de godt tilhøre samme grundtype hvis de begge to kan få afkom med organisme C.
  3. To individer tilhører den samme grundtype hvis de kan befrugtes kunstigt, og det nye tidlige fosterstadium (blastula) kan overleve til et bestemt stade.

Lad os afslutningsvis understrege hvorfor grundtypemodellen er så vigtig: Den forholder sig nemlig til den evidens der findes for hhv. mikro- og makroevolutionen. Den er altså en forskningsbaseret kritik af den grundlæggende præmis i evolutionsteorien.

Man kan også sige den sådan: Mikroevolution er dét der foregår inden for grundtypen; makroevolution er hvad man forestiller sig kan foregå mellem grundtyperne.

Og for det sidste har vi vel at mærke inden evidens overhovedet. Det kan ikke gentages for tit. For evolutionens værktøjer (naturlig udvælgelse, mutationer, genetisk drift osv.) fungerer kun inden for grundtyperne. Alt andet er som nævnt gætværk. ■

Alle spørgsmålstegnene på denne tegning repræsenterer de punkter i evolutionen hvor vi ikke kan tale om videnskabelig viden (det man kalder evidens). At antallet af spørgsmålstegn er ens i de to modeller, er en udmærket illustration af den kendsgerning at skabelses/grundtype-modellen (nederst) ikke indeholder mere «trosstof» end evolutions-modellen (øverst). Tegningen er fra Entstehung und Geschichte der Lebewesen af R. Junker og S. Scherer.

Vil du vide mere …

se Siegfried Scherers hjemmeside www.siegfriedscherer.de hvor det bl.a. hedder: »Die Frage nach dem Ursprung der Welt und des Lebens umfasst naturwissenschaftliche, geistes-wissenschaftliche und weltanschauliche Aspekte. Die sorgfältige Trennung der Argumentationsebenen ist die Grund- voraussetzung für eine fruchtbare Diskussion.«

OG Origos temanummer EVOLUTION – Hvad din biologibog ikke fortæller, 2. udgave , 2012

Denne artikkelen ble først utgitt i Origo nr 129 (2013).