Artikler

Origo

Videoer

Om oss

Footer Menu

Lettlest

Middels

Avansert

Alle artikler

Arkiv

Origo Norge

Anmeldelser

Kortversjoner

Nyheter

Bøker

Header Menu

Header Menu - Bad browsers

Naturens konstruksjoner Del 3: Sommerfugler

Naturens konstruksjoner: Sommerfugler

Naturens konstruksjoner Del 4: Hvalens kjølesystem

Naturens konstruksjoner: Hvalens kjølesystem

af Jerry Bergman, Ph.D. - Oversatt af Holger Daugaard

Hvad der er mindre kendt, er imidlertid at denne fremtrædende biokemiker på grundlag af sin videnskabelige forskning talte åbent imod darwinismen.
<h3>En strålende karriere</h3>
Ernst Boris Chain (1906-1979) blev født i Berlin i Tyskland hvor han tog sin ph.d. i biokemi og fysiologi. Selv om han blev en højt respekteret videnskabsmand, forudså han som jøde hvad der ville komme, og forlod sit hjemland kort efter at Hitler var kommet til magten. Han arbejdede i England som forsker ved Cambridge, tog endnu en ph.d. der og var derefter ved Oxford University indtil 1948.

Efter årene i Oxford arbejdede Chain som forsker og professor ved flere andre universiteter. Løftet om bedre udstyr lokkede ham til Rom, men Storbritannien – der var bevidst om sit tab – lokkede ham snart tilbage ved at bygge et nyt forskningscenter til ham. Hans livslange arbejde drejede sig om »alt om livets mysterium«, og under hans 40 år lange karriere udrettede han meget inden for forskellige områder.
<h3>En vigtig grundlægger af antibiotika</h3>
I 1938 faldt Chain over Alexander Flemings publikation vedr. penicillin i British Journal of Experimental Pathology. Han gjorde sin kollega Florey opmærksom på opdagelsen, og ved deres efterfølgende forskning på området fik disse forskere isoleret og oprenset penicillin. Det var hovedsageligt dette arbejde der indbragte ham talrige æresbevisninger og priser, herunder en plads i Royal Society og flere æresgrader, Pasteur-medaljen, Paul Ehrlich Centenary Prize samt Berzelius Medaljen. Chain blev valgt som modtager af Nobelprisen for sin forskning der specifikt gik på opdagelsen af penicillins struktur og isoleringen heraf.
<div class="divImg" style="background-color: rgba(0, 0, 0, 0); padding: 10px; border: 2px solid darkgreen; border-radius: 10px; margin-bottom: 10px;">
<figure><img class="alignnone size-full wp-image-2617" src="https://wp.biocosmos.no/wp-content/uploads/2021/06/The_Synthetic_Production_of_Penicillin_during_the_Second_World_War_TR1458.jpg" alt="" width="584" height="800" /><figcaption>Ernst Chain i sitt laboratorium i Oxford. Foto: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/File:The_Synthetic_Production_of_Penicillin_during_the_Second_World_War_TR1458.jpg" target="_blank" rel="noopener">Offisiell fotograf for <abbr title="Ministry of Information">MOI</abbr></a> (<a href="https://www.iwm.org.uk/corporate/policies/non-commercial-licence" target="_blank" rel="noopener"><abbr title="Imperial War Museums">IWM</abbr> Non Commercial Licence</a>)</figcaption></figure>
</div>
Som internationalt respekteret videnskabsmand er Chain bredt anerkendt som en af de vigtigste grundlæggere af hele feltet af antibiotika. Bortset fra opdagelsen af <abbr title="norsk: hygienens">hygiejnens</abbr> betydning er opdagelsen af antibiotika nok basis for den vigtigste revolution i medicinsk sammenhæng overhovedet. Chain skrev senere en publikation om emnet. I 1940 opdagede han enzymet penicillinase der bruges af bakterier til at inaktivere penicillin. Chain vidste at bakterierne var blevet resistente over for lægemidlet, og var allerede begyndt at arbejde på problemet på dette tidlige tidspunkt.

Chain gennemførte andre vigtige videnskabelige arbejder, bl.a. studiet af slangegift, især konstateringen af at dets giftvirkning forårsages af at giften ødelægger et vigtigt enzym der spiller en rolle i respirationsprocessen.
<h3>"En hypotese uden beviser"</h3>
En af Chains livslange faglige bekymringer var Darwins teori om evolution. Chain konkluderede at evolutionen var et »meget svagt forsøg« på at forklare arternes oprindelse, og at den var baseret på så spinkle antagelser hovedsagelig af morfologisk og anatomisk natur at »den næppe kan kaldes en teori«.

En væsentlig grund til at Chain afviste evolutionsteorien, var at han mente at postulatet om at biologisk udvikling og <i> survival of the fittest </i> “udelukkende var en følge af tilfældige mutationer”, ikke var »baseret på beviser og var uforeneligt med de faktiske forhold«.
<div class="divImg" style="background-color: rgba(0, 0, 0, 0); padding: 10px; border: 2px solid darkgreen; border-radius: 10px; margin-bottom: 10px;">
<figure><img class="alignnone size-full wp-image-2618" src="https://wp.biocosmos.no/wp-content/uploads/2021/06/Penicillin_Past_Present_and_Future-_the_Development_and_Production_of_Penicillin_England_1944_D17806.jpg" alt="" width="800" height="792" /><figcaption>Dr Ernst Chain utfører et experiment i sitt laboratorium i Skolen for Patologi ved Universitetet i Oxford i 1944. Foto: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/File:Penicillin_Past,_Present_and_Future-_the_Development_and_Production_of_Penicillin,_England,_1944_D17806.jpg" target="_blank" rel="noopener"><abbr title="Ministry of Information">MOI</abbr> foto divisjon fotograf</a> (<a href="https://www.iwm.org.uk/corporate/policies/non-commercial-licence" target="_blank" rel="noopener"><abbr title="Imperial War Museums">IWM</abbr> Non Commercial Licence</a>)</figcaption></figure>
</div>
De klassiske evolutionære teorier, mente han, er en grov forsimpling af en uhyre kompleks og indviklet masse af fakta, og det undrede ham at de blev slugt ukritisk og i så lang tid. Chain konkluderede at han »hellere ville tro på feer end at gå ind på de vilde spekulationer« som darwinismen bygger på. Chains ældste søn, Benjamin, tilføjer: »Der var ingen tvivl om at han ikke kunne lide teorien om evolution ved naturlig udvælgelse – han afskyede teorier ... især når de tog form af dogmer. Han mente derfor ikke at evolution var en virkelig del af videnskaben da den for det meste ikke kunne gøres til genstand for eksperimenter.«
<h3>Problemer med evolution</h3>
En anden grund til at Chain ikke betragtede evolution som en videnskabelig teori, var fordi det for ham var indlysende at levende systemer ikke vil overleve hvis de ikke er egnede til at overleve. Chain mente at problemet ikke var den bedst egnedes overlevelse, men tilblivelsen af den bedst egnede og de mutationer der producerer nye varianter.

Der er ingen tvivl om at varianter opstår i naturen, og at deres fremkomst kan give nogle begrænsede bidrag til udviklingen af arter. Det åbne spørgsmål er det kvantitative omfang af nye varianter der forudsættes ved evolutionen.

Chain tilføjede at evolution forsætligt forsømmer det princip som lyser ud af alt i naturen, nemlig princippet om fornuft og formål.

Han var især klar over hvordan forskningen selv har påpeget problemer ved evolution. Han bemærkede navnlig at vor moderne viden om den genetiske kode, og overførslen af genetisk information, synes ganske uforenelig med de klassiske darwinistiske ideer om evolution.
<h3>Evolution, moral, og tro</h3>
En anden bekymring som Chain udtrykte, var evolutionsteoriens moralske implikationer. I en tale han holdt i London i 1972, udtalte han:

»Det er nemt at trække analogier i adfærd mellem aber og mennesker og drage konklusioner fra fugles og fisks adfærd til mennesket, men … dette faktum gør det ikke muligt at udvikle etiske retningslinjer for menneskelig adfærd. Alle forsøg på at gøre dette … lider af manglende hensyntagen til den vigtige kendsgerning at mennesket har evne til at tænke, og at det er i stand til at kontrollere sine lidenskaber.«

Chain kunne ikke acceptere en del forskeres vurdering at religiøs tro ikke fortjener seriøs overvejelse som alternativ. I en forelæsning som Crick (der sammen med Watson og Wilkins havde opdaget strukturen af DNA-molekylet) holdt for nogle år siden for de studerende på University College, sagde han at det var latterligt at basere beslutninger på alvorlig religiøs tro. Til denne bemærkning fra Cricks side havde Chain følgende kommentar:

»Dette forekommer mig at være en meget omfattende og dogmatisk konklusion … videnskabelige teorier, uanset område, er flygtige og … kan endda blive vendt på hovedet ved opdagelsen af en enkelt ny kendsgerning … Det er sket igen og igen, selv inden for den mest eksakte videnskab, fysik, og gælder i endnu højere grad for det biologiske område hvor begreber og teorier hviler på langt mindre sikkert grund end i fysikken og er meget mere tilbøjelige til at blive væltet ved nye opdagelser.«

Man kunne affærdige Chains syn på darwinismen som blot et resultat af hans egen tro. Chains ældste søn skrev dog at hans fars bekymringer vedr. evolution ikke var baseret på religion, men tværtimod på videnskaben. Chain gjorde det klart at han var meget bekymret over den effekt som darwinismen måtte have på den menneskelige adfærd.
<div class="divImg" style="background-color: rgba(0, 0, 0, 0); padding: 10px; border: 2px solid darkgreen; border-radius: 10px; margin-bottom: 10px;">
<figure><img class="alignnone size-full wp-image-2619" src="https://wp.biocosmos.no/wp-content/uploads/2021/06/Ernst_Boris_Chain_1945.jpg" alt="" width="280" height="396" /><figcaption>Ernst Chain. Foto: <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Ernst_Boris_Chain_1945.jpg">© The Nobel Foundation</a></figcaption></figure>
</div>
»Enhver spekulation og alle konklusioner vedrørende menneskelig adfærd baseret på darwinistiske evolutionære teorier … skal behandles med største forsigtighed og forbehold … en mindre del af offentligheden kan nyde at læse om sammenligninger af adfærd mellem aber og mennesker, men denne fremgangsmåde – som i øvrigt er hverken ny eller original – fører os ikke langt … I modsætning til mennesker har aber ikke fostret store profeter, filosoffer, matematikere, forfattere, digtere, komponister, malere og forskere. De er ikke inspireret af den guddommelige gnist som manifesterer sig i menneskets tænkning og som adskiller os fra dyrene.«

Chain gjorde det meget klart hvad han mente om Skaberen og vores forhold til ham. Han skrev at forskere der »søger ultimativ vejledning i spørgsmål om moralsk ansvar«, ville gøre klogt i at »vende tilbage til de grundlæggende og varige værdier for etisk adfærd der udgør en del af det guddommelige budskab«.
<h3>Konklusion</h3>
Sir Derek Barton skriver at »der kun er få forskere der ved anvendelse af deres videnskab, har givet et større bidrag til mennesket velfærd end Sir Ernst Chain«. Han har grundlagt forskningen i antibiotika, en forskning som har reddet livet for mange millioner mennesker. Chain er kun én af <a href="https://dissentfromdarwin.org/about/" target="_blank" rel="noopener">mange forskere</a> som har konkluderet at moderne neo-darwinisme ikke bare har spillet fallit videnskabeligt set, men også har vist sig skadeligt for samfundet. ■
<h3>Kilden til denne artikel (hvor også litteraturhenvisningerne kan findes):</h3>
Bergman, J. 2008. Ernst Chain: Antiobiotics Pioneer. <i> Acts &amp; Facts. </i> 37 (4): 10.
<div class="divImg" style="background-color: rgba(0, 0, 0, 0); padding: 10px; border: 2px solid darkgreen; border-radius: 10px; margin-bottom: 10px;">
<figure><img class="alignnone size-full wp-image-2615" src="https://wp.biocosmos.no/wp-content/uploads/2021/06/153328334_Page_2_Image_0002.jpg" alt="" width="617" height="300" /><figcaption>Ernst Chain ville nok sige i dag at evidensen for neodarwinismens påstand om makroevolutionen virker mere og mere udbrændt.</figcaption></figure>
</div>
<strong><i>Denne artikkelen ble først utgitt i <a href="https://issuu.com/biocosmos/docs/origo128oktober2013" target="_blank" rel="noopener">Origo nr 128</a> (2013).</i></strong>

Ernst Chain

Hvis du derimod slår hul på en finger, synes du måske det er meget naturligt at du ikke skal gå til finger-smeden for at få den repareret.

Den reparerer sig selv. Ja, det er måske “meget naturligt”, men derfor kan man jo godt undre sig over hvordan “fingeren har fundet på det”.

Engang imellem kan det være klogt at stille spørgsmål til det selvfølgelige – hvis man vil være klogere! – Så altså, hvordan kan det være at en finger (i modsætning til mit cykelhjul) kan reparere sig selv? Hvordan går det til?
<h3>Hænderne op af lommen</h3>
Men først en lille beretning. – Man skal nok som bekendt være forsigtig med “at tage hænderne op af lommen”. – Vi begynder ved min <abbr title="vedstabel">brændebunke</abbr>. Jeg kan godt lide at gå ud i skoven og skove mit eget brænde. Jeg foretrækker asketræer, de er nemme at have med at gøre, de tørrer hurtigt, og de brænder så godt. Mærkeligt nok er jeg altid i sidste øjeblik når jeg skal være ud af skoven om foråret. De sidste stammer ryger derfor tit hjem i større længder. Det kræver så gang i <abbr title="kjede-/motorsagen">kædesaven</abbr> igen. Og her render vi ind i et problem: For de der askestammer har det med at rulle rundt når man sætte motorsavens kæde mod dem.

De er utroligt glatte, især i fugtigt vejr. Det kan derfor blive ret så farligt, og derfor må man finde på noget at holde stammerne med.

Altså bygger man et specielt udsavning-af-stammer-med-kædesav-stativ. Som nævnt, man er tit lidt sent på den, og så flikker man hurtigt noget sammen – og glemmer at save ender af brædder der stikker ud.

Som sagt, så gjort.
<div class="divImg" style="background-color: white; padding: 10px; border: 2px solid darkgreen; border-radius: 10px;">
<figure><img class="alignnone size-full wp-image-2193" src="https://wp.biocosmos.no/wp-content/uploads/2021/06/273946067_Page_1_Image_0001.jpg" alt="" width="417" height="355" /><figcaption>1 stk. bræt til opflåning af 1 stk. finger. Foto: Knud Aa. Back</figcaption></figure>
</div>
<h3>AAAAAAAAAAAAAAAAAV!</h3>
Sidste gang, efter jeg havde skåret nogle stammer op, smider jeg brændestykkerne ind i mit brændeskur. Da jeg gør det med et af dem, rammer jeg et tværbræt og skærer derved nærmest min langfinger op fra yderste led og udefter. Jak, hvor gør det ondt! – Da var det vist lige før at mit sprog gik ud over min gode opdragelse.

Hvis jeg nu i situationen havde tænkt i de dokumentationsbaner jeg gør nu bagefter, ville jeg nok have taget et billede af min blødende finger. Men det tænkte jeg ikke liiiiiiiiiige på, den dag. Jeg havde snarere lyst til krigsdans end dumme kameraer!
<div class="divImg" style="background-color: white; padding: 10px; border: 2px solid darkgreen; border-radius: 10px;">
<figure><img class="alignnone wp-image-2194 size-full" src="https://wp.biocosmos.no/wp-content/uploads/2021/06/273946067_Page_1_Image_0002-e1623055113264.jpg" alt="" width="906" height="185" /><figcaption>DOKUMENTATION. Nanobotter på hårdt arbejde. En skadet fingers udvikling over en periode på 8 måneder (første snapshot er 2 mdr. inde i forløbet). Foto: Knud Aa. Back</figcaption></figure>
</div>
Derfor er det første billede i min serie her taget noget inde i “reparationsprocessen”. Blodstrømmen er standset for længst, ny hud er ved at blive dannet under den opflåede. Og det mærkelige er: Min negl begynder at falde af! Den havde godt nok fået et ordentligt slag ved mødet med min skarpe ende på brættet. Men der var tilsyneladende ikke sket andet.

Men heling af 1 stk. finger kræver åbenbart udskiftning af 1 stk. negl.

Men hvorfor, altså, er det lige “at fingeren skal kan finde ud af at reparere sig selv”? – Det er der i og for sig ikke noget mystisk ved. Nyere forskning kan sagtens forklare hvordan det foregår. Fingeren (som resten af kroppen) er programmeret til at reparere sig selv.
<h3>112-alarm</h3>
Det sker ved at en masse små robotter bliver alarmeret (en slags 112) i samme øjeblik som jeg har flået min finger op. De robotter er så små at vi kalder dem “nanobotter”. (“Nano-” har noget med en milliardtedel meter at gøre. På “matematisk”: 10<sup>-9</sup>m.) Og første udrykningsstyrke har sine klare mål: Stands blødning, og stop forsøg på infektion! Og det går stærkt. Heldigvis. Ellers ville jeg meget snart ligge hen på jorden som en slap vandballon der er gået hul på.
<div class="divImg" style="background-color: white; padding: 10px; border: 2px solid darkgreen; border-radius: 10px;">
<figure><img class="alignnone size-full wp-image-2191" src="https://wp.biocosmos.no/wp-content/uploads/2021/06/273946067_Page_2_Image_0001.jpg" alt="" width="389" height="285" /><figcaption>Et fint eksempel på nanobotter finder vi i bogen <strong>Humlebien kan ikke flyve</strong> ... hvor tegneren N. K. Grove har illustreret hvad der forgår i et "bakterie-ben".</figcaption></figure>
</div>
Derefter sætter en meget langsommere proces i gang. (Min finger-reparér-dig-selv-proces har strakt sig over flere måneder.) De små nanobotter begynder nu at nedbryde de celler i min finger som er gået i stykker. Og de er ovenikøbet så smart programmerede at de kan genbruge materialerne. “Vægge” bliver brudt ned i de oprindelige “mursten”, og så bliver “væggene” bygget op igen, fuldstændigt som et gammelt hus der bliver renoveret.

Og til det brug har de nogle “arbejdsmænd” som slæber materialer hen til de rigtige steder.
<h3>Af sig selv</h3>
En hel del mennesker mener at disse nanobotter kan blive til af sig selv. Ja, der er faktisk så mange at du kan læse påstanden i din biologibog. Men fordi det står i en bog, behøver det jo ikke være rigtigt.

Det er tilladt at tænke sig om. (Det kaldes også videnskabelig indstilling.) Man skal undersøge om en forklaring “holder vand”, er god nok, er fornuftig, er “videnskabelig”. Og her komme en afsløring: Det er ikke særligt videnskabeligt at tro at maskiner kan blive til af sig selv. Heller ikke selv om de er så små at man er nødt til at bruge særlige elektronmikroskoper for at kunne få øje på dem. Snarere tværtimod.

Videnskaben kan forklare en masse om alt mellem himmel og jord. Hvordan stjerner dannes, hvordan celler fungerer – og hvordan en finger bærer sig ad med at “reparere sig selv”.

Men måske er vi i dag nødt til at spørge et <i>andet sted</i> for at få at vide hvordan alle disse fantastiske nanomaskiner er blevet til.

Maskiner som mennesket kun kan drømme om at kunne efterligne. Nej, det er faktisk ikke uvidenskabeligt at slå fast at videnskaben ikke kan svare på alt. Det er tværtimod uvidenskabeligt at komme med en sådan-er-det-bare-forklaring uden man overhovedet véd hvordan det skulle være gået til. Hvis vi vel at mærke skal holde os til de videnskabelige forklaringer. Og pas på her: En “forklaring” om at “det har evolutionen fundet på” er faktisk en rigtig ikke-forklaring. Evolutionen er en naturproces der ikke “kan finde på” noget som helst! Også selvom mange omtaler den som var den en person med kreative evner.

Tænk lige lidt over det. Det er der ingen der tager skade af. ■
<div class="divImg" style="background-color: white; padding: 10px; border: 2px solid darkgreen; border-radius: 10px;">
<figure><img class="alignnone wp-image-2192 size-full" src="https://wp.biocosmos.no/wp-content/uploads/2021/06/273946067_Page_2_Image_0002-e1623055192851.jpg" alt="" width="910" height="186" /><figcaption>Jeg har snydt lidt ved at klippe det af neglen af som undervejs hang fast i alting. Den sidste blodige affære kom sig af at jeg i utålmodighed hev den sidste stump negl af. I den forventning at blødningen ville holde op "af sig selv". Det gjorde den sjovt nok også. Foto: Knud Aa. Back</figcaption></figure>
</div>
<strong><i>Denne artikkelen ble først utgitt i <a href="https://issuu.com/biocosmos/docs/origo126mars2013" target="_blank" rel="noopener">Origo nr 126</a> (2013).</i></strong>

AAAAAAAAAAAV min finger!

#biohacking