Brevet til Virginie

Brevet til Virginie

1. juni 2013 kl. 00:00
Forfatter:Oversat fra fransk af Torben Riis

En fransk pige stiller spørgsmål til professor Jerome Lejeunes om aber og mennesker


Virginies spørgsmål

Jeg skriver til Dem for at stille et spørgsmål som jeg ikke kun jeg, men også mine kusiner og min søster har spekuleret meget over. Den ene er 15 og de to andre er 13 år.Mener De at de forhistoriske mennesker levede før eller efter Adam og Eva?

Det man normalt siger, er at Adam og Eva før de blev mennesker, må have været aber, fordi mennesket nedstammer fra aberne. Det er det vi får at vide i skolen og i fjernsynet.

Men i Bibelen står der at Gud skabte mennesket i sit billede. Og her er det så at vi kommer i tvivl.

Jeg vil være glad for et hurtigt svar, så jeg kan give det videre til min søster og mine kusiner.

Virginie

Professor Jerome Lejeunes svar

Kære Virginie!

Det sværeste for specialister er at give korte svar på korte spørgsmål som dit. Derfor beder jeg dig om at være tålmodig. Jeg skal nok gøre det så kort som muligt, men historien om livet på jorden er en meget lang historie, faktisk strækker den sig over nogle milliarder år!

Før jeg kommer ind på diskussionen om den tilsyneladende modsætning mellem Bibelen (Gud skabte mennesket i sit billede) og tv-udsendelser (mennesket nedstammer fra aberne), er der nogle ting jeg først er nødt til at sige.

For det første, hvad er det Bibelen fortæller os? Tre ting:

  1. Gud skabte verden af intet. Det første han sagde, var: “Der skal være lys.” Og der blev lys.
  2. Gud skabte dernæst himlen og jorden og sagde: “Jorden skal grønnes, vandet skal vrimle med fisk, fugle skal flyve under himmelhvælvingen, og jorden skal frembringe alle slags dyr” (det er naturligvis mit eget resumé, Skabelsesberetningen er meget smukkere).
  3. Hvad mennesket angår, skabte Gud det i sit billede, så det lignede ham.

Lad os dernæst se på hvad naturvidenskaben siger i dag.

  1. I begyndelsen skete der en eksplosion af lysende energi hvorfra vi meget senere fik de faste stoffer, stjernerne og deres planeter, galakserne, ja, hele universet. De dygtigste videnskabsmænd mener at universet blev til for omkring 15 milliarder år siden.
  2. Livet på jorden begyndte for 3 milliarder år siden – først i vandet, siden kom der fisk, fugle og firbenede dyr.
  3. For et sted mellem 50.000 og 150.000 år siden dukkede mennesket op . Mennesket kom sidst af alle levende væsener på jorden.

Der kan du se. Der er ikke nogen modsætning mellem Skabelsesberetningen og alt det naturvidenskaben har fortalt os om verdens og de levende væseners oprindelse.

Som Gud sagde: Jorden skal frembringe levende væsener “efter deres slags”. Han skaber ikke hver art for sig. Han indretter livet på jorden efter naturlovene.

Evolution af levende væsener, sådan som beskrevet i bøgene, er derfor slet ikke i modstrid med Bibelen.

Det var kun mennesket Gud skabte i sit billede, så det lignede ham.

Det var det videnskabsmænd før i tiden, især siden Darwin, glemte når de skulle fortælle historien. Så sagde de bare at mennesket nedstammer fra aberne, og det er så også det tv-journalisterne og skolelærerne siden har gentaget.

Her er det så at dit spørgsmål både bliver meget enkelt og meget vanskeligt at svare på. Har de forhistoriske mennesker levet før eller efter Adam og Eva? – Svaret afhænger helt af hvad man kalder forhistoriske mennesker.

Hvis vi taler om mennesker som du og jeg, dvs. levende væsener som taler og tænker over hvad de siger (til forskel fra papegøjerne), så er svaret: Alle mennesker som vi to, har levet efter Adam og Eva.

Det kan man nemt eftervise i dag. Du ved formentlig godt at alle vores arvelige egenskaber sidder på nogle småbitte stave som kun kan ses i et mikroskop, og som man kalder kromosomer. I snart mange år har man været i stand til at iagttage dem enkeltvis og har gjort følgende opdagelse: Alle mennesker der lever i dag, uanset om de er sorte, gule eller hvide, har de samme kromosomer. Det vil sige at de alle er brødre og søstre, fordi de har de samme forfædre, nemlig Adam og Eva.

Papegøye. Foto: Wikimedia (CC BY-SA 4.0)

I det videnskabelige sprog kalder man mennesker som os for Homo sapiens (“homo” betyder ens og “sapiens” betyder vidende, klog – det lyder da af noget, ikke sandt?) Men alle former af Homo sapiens, herunder også Neandertalmennesket, hører hjemme i den periode hvor der har levet mennesker på jorden. Man har givet de forstenede skeletter nogle meget imponerende navne, men hvis man forestillede sig at deres ejermænd stadig var i live, ville du ganske ubesværet kunne tale med dem.

Alle mennesker der lever i dag, uanset om de er sorte, gule eller hvide, er alle brødre og søstre fordi de har de samme forfædre.

Altså nedstammer mennesker som du og jeg fra Adam og Eva, og denne menneskehed som vi alle kender til, er dukket op for ikke så længe siden (i hvert fald ikke hvis man spørger en geolog), og den er kun kommet ad én gang og ganske pludseligt.

De som var før mennesket, er det meget vanskeligt at vide noget som helst om, for de har ingen efterkommere (man har ingen anelse om hvorfor).

Hvis vi mødte en Pithecanthropus (“Pithecos” betyder abe, og “anthropos” betyder menneske) ville ingen anse den for at være et menneske som os. Lige så lidt som man ville anse et æsel for at være en hest eller en chimpanse for at være en orangutang.

Selv Sinanthropus som man siger, er meget tættere på os, uanset hvor lidt man ved om hvordan sådan en har set ud, ville man heller ikke anse for at være et menneske.

Al denne forvirring kommer af at specialisterne udstyrer alle der går på to ben og ikke er aber, med betegnelsen “homo” . Men det er ikke sproget der skaber virkeligheden. Hvis du en dag læser at man har fundet et menneske der er en million år gammelt, så kan du være sikker på at man ville anbringe det i en zoologisk have, hvis det stadig var i live, og at man ikke ville forsøge at sætte det på skolebænken.

Hvori består så den ikke ubetydelige forskel mellem nutidens videnskab og Bibelens Åbenbaring? Evolutionisterne anerkender at mennesket er dukket op for nylig, pludseligt og på en meget lille sidegren som ikke behøver at være større end et enkelt menneskepar. Men problemet opstår når de skal forklare hvordan denne pludselige forandring er sket.

Evolutionisterne anerkender at mennesket er dukket op for nylig, pludseligt og på en meget lille sidegren som ikke behøver at være større end et enkelt menneskepar.

Bibelen siger at Gud skabte mennesket i sit billede så det lignede ham, og udstyrede det med både intelligens og fornuft. Man kan ikke bevise et sådant udsagn, for vi var ikke til stede da det skete, men man kan komme tæt på.

Det er helt sikkert at det forhistoriske menneske havde den samme hjerne, den samme intelligens som vor tids mennesker. Lige så sikkert er det at det ikke opstillede komplicerede matematiske modeller, ikke byggede flyvemaskiner eller atomkraftværker – ja, ikke engang kørte på cykel. Og her melder det spørgsmål sig som evolutionisterne ikke har noget svar på: Hvorfor skete der en genetisk forandring der udstyrede en vildmand med en intelligens der var langt højere end hvad han havde brug for? Der skulle jo gå tusindvis af år før han kunne få glæde af den. En fugl bruger sine vinger så snart de er vokset ud, mens et menneske først udnytter hele sin forstand når han har lært at gøre det.

Chooz atomkraftverk. Foto: Raimond Spekking (CC BY-SA 4.0)

Herfra er der for en forsker der tænker sig om, ikke langt til at opstille den hypotese at Gud, som er fuldkommen godhed og fuldkommen klogskab, selv har formet det første menneske. Et tobenet væsen der lignede os, havde blot behøvet at være lidt klogere end en chimpanse for at kunne beherske naturen. Hvorfor fik det så herudover en forstand som satte det i stand til – i hvert fald til en vis grad – at forstå hele universet? Det er der ikke nogen videnskabelig teori der kan forklare. Man har aldrig set en gorilla beundre stjernerne eller en solnedgang. Mennesket er, hvor primitivt det end måtte være, det eneste tobenede væsen der kunne finde på at betragte himlen.

Enhver teori der ser bort fra dette faktum, er uinteressant.

Hvorfor skete der en genetisk forandring der udstyrede en vildmand med en intelligens der var langt højere end hvad han havde brug for?

Det blev, kære Virginie, et langt brev. Og alligevel var det ikke så meget vi fik sagt. Vi kunne også have talt om hvordan manden blev skabt og kvinden formet af hans ribben, og om Edens have og syndefaldet. Har alt det nogen betydning for videnskaben? Vist så, men det er, som man siger, en anden historie, og hvis du har mod på det, kan vi måske sammen se på det en anden gang.

Indtil da kan du berolige din søster og dine kusiner med at alle mennesker som du og jeg nedstammer fra et første par som hedder Adam og Eva. Og selv om det måske endnu ikke er gået op for tv-journalisterne og skolelærerne, har du lov til at være lidt forud og vide mere end det der er kommet med i skolens officielle pensum.

Med de venligste hilsener Jérôme Lejeune

1980

Original på fransk:www.homocoques.com/c0308.06_Evolution_Bible.htm#Virg

Den franske barnelegen Jerome Lejeune (1926-1994) var en av det 20. århundrets betydeligste biologiske forskere og ble tildelt Kennedy-prisen i 1962. Han var professor i grunnleggende genetikk ved Universitetet i Paris. I 1958 oppdaget han det ekstra kromosom som forårsaker Downs syndrom. Han var dermed den første genetiker som identifiserte en genetisk bestemt funksjonshemning. ST.

Darwins falsifikationskriterium

»Hvis man i naturen finder et system der ikke kan blive til gennem en masse små forandringer af en organisme, falder min teori sammen.«

Darwins egen anvisning af hvordan man kan falsificere evolutionsteorien.

Denne artikkelen ble først utgitt i Origo nr 127 (2013).