Her kommer noe for dere som ikke ønsker å gå i krig med en vitenskapelig artikkel. Steinar Thorvaldsen og Peter Øhrstrøm har gått nøye igjennom Darwins første skrifter for å undersøke hans innstilling til design-argumentet.
Darwin’s Perplexing Paradox: Intelligent design in nature.
By Steinar Thorvaldsen & Peter Øhrstrøm
Publ. in: Perspectives in Biology and Medicine, volume 56, number 1 (winter 2013):78–98.
© 2013 by The Johns Hopkins University Press
I dag vil mange nok gå ud fra at Charles Darwin bestemt har afvist enhver påstand om intelligent design i naturen. En gennemgang af hans skrifter viser imidlertid at Darwin accepterede nogle aspekter af denne opfattelse baseret på den klassiske naturlige teologi.
Betegnelsen intelligent design blev indført af professor William Whewell i Cambridge allerede i 1833. Darwin selv havde en omfattende brevveksling om design med Asa Gray ved Harvard University.
Selv om Darwin ikke kunne acceptere intelligent design i biologien, skrev han samtidigt at han ikke kunne se på universet som helhed – med menneskene i det – som andet end resultat af intelligent design. Darwin bekræfter selv at han i høj grad har brudt sin hjerne med dette paradoks.
Det handler om at forstå os selv
Et sted skriver Karl Popper: »Der findes mindst ét filosofisk problem som alle tænkende mennesker interesserer sig for. Det er det kosmologiske problem: Den problemstilling der handler om at forstå verden, inklusive os selv, og vores viden som en del af denne verden.«
Da Darwin opdagede den naturlige udvælgelses dynamiske proces, afviste han det gamle teleologiske argument om formål i biologien. Han korresponderede med Asa Gray om religiøse temaer, hvor de især kom ind på lidelsens problem og intelligent design i naturen. En af hovedårsagerne til at Darwin afviste design i biologien, var det ondes problem: Den stærkeste dræber den svage. [Men OBS! Dette er snarere et filosofisk argument end et biologisk, red.]
HUSK at
der er forskel på teleologi og teologi.
- teleologi – handler om formål og hensigtsmæssighed, hvor
- teologi – handler om “læren om Gud”
Asa Gray foreslår Darwin at han lægger en fortolkning ind af Origin hvori den naturlige udvælgelse inkluderer Guds intelligente valg. At »variationen ledes fremad langs bestemte fordelagtige linjer«, som Gray formulerede det.
Men Darwin kunne ikke acceptere Grays idé om intelligent design i den evolutionære ramme. Hans teori var baseret på begrebet tilfældig variation hvor ingen guddommelig designer er involveret. Uden en sådan variation ville teorien simpelthen ikke give mening for ham. Derfor udelukkede Darwin specifikke biologiske formål (eller teleologi) i sit videnskabelige arbejde.
På den anden side anerkendte Darwin som nævnt det storslåede intelligente design vi finder i universet (det kosmologiske design). For ham var det umuligt at iagttage den overordnede skønhed og sammenhæng der er i universet, uden at konkludere at det er intelligent designet.
Han medgav også at denne modstilling gav anledning til et paradoks der er lige så svært at håndtere som den fri vilje og prædestination. Dette var for Darwin et oprivende og forvirrende paradoks som han klart gav udtryk for både over for Gray og Herschel.
Sidstnævnte, den berømte astronom Sir John Herschel, var en af Darwins samtidige og en mand hvem Darwin i høj grad beundrede. Som ung student læste Darwin Herschel med stor hengivenhed. Herschel opererer inden for traditionen af den naturlige teologi og anerkender den intelligens “som videnskabsmanden finder spor af igennem hele skabelsen”. Darwin sender derfor et eksemplar af Origin til Herschel i håb om en venlig modtagelse. Reaktionen kommer han dog til at vente på i mere end et år!
Da Herschel endelig svarer, gør han sig til talsmand for følgende: “De forandringer der forekommer i naturen, sker vha. intelligent styrede processer der har et formål.”
Både Herschel og Whewell reagerede negativt på Darwins udviklingsteori, selvom Herschel troede dele af Darwins teori “kunne reddes” og vise sig at være af en vis værdi – hvis blot han ville inddrage design i den.
Samme tema idag
Nogle aspekter i diskussionen mellem Darwin og Gray om intelligent design i naturen er i høj grad de samme som i den moderne debat om design. Og artikelforfatternes påstand er at begge parter i den aktuelle diskussion kan drage fordel af at se nøjere på Darwin/Gray-debatten. Det kunne ovenikøbet være at de kunne finde det afklarende at henvise til Darwins sondring mellem de to typer af intelligent design. Kritikerne af intelligent design bør tage i betragtning at deres modpart i diskussionen faktisk har et interessant argument når der tales om teleologi, og nutidens fortalere for intelligent design bør forstå hvorfor deres opfattelse anses for provokerende.
Men det kræver respekt begge veje, skriver de to forfattere.
– I modsætning til fx en Dawkins er både Darwins og Grays arbejde præget af respekt, nysgerrighed og ydmyghed samt vilje til at anerkende styrker og afsøge svage punkter i Darwins argumentation. [Ja, det var Darwin faktisk selv meget optaget af. Se bare hans omskrivninger af Origin hele seks gange, red.] Denne grundindstilling stammer muligvis fra Darwins kendskab til historien. Klare meningsforskelle fik ikke lov til at fordreje eller forstyrre hans kommunikation med Gray, og de to mænd fortsatte med at udveksle synspunkter med hinanden på respektfuld måde om et emne vi stadig ikke er nået til vejs ende med. ■
Denne artikkelen ble først utgitt i Origo nr 130 (2014).