God of the Gaps

Tor (eller Thor) i sin gedebukkevogn. Tegning fundet på Wikipedia

God of the Gaps

1. januar 2014 kl. 00:00
Forfatter:Af Kristian Bánkuti Østergaard & K. Aa. Back

Har naturvidenskaben fortrængt Gud?
Vi ser endnu engang på God of the Gaps-spørgsmålet.


Man får let tanken. Dagligt læser vi om nye opdagelser der rykker pælene for vores viden langt længere frem end nogen kunne have forestillet sig. Så der bliver mindre og mindre “plads til Gud” i vores forklaringsverden.

Men der er (selvfølgelig) stadig huller i vores viden. Og i de huller er der så nogle der mener at dér kan Gud få lov at skjule sig. Og dermed er vi røget over i begrebet “God of the Gaps” eller i Gud-i-hullerne-forklaringerne.

Tankegangen er at Gud er skubbet ud over kanten i vores forståelsesunivers af de mange naturvidenskabelige forklaringer der er givet på fænomener vi ikke tidligere har kunnet udgrunde. I gamle dage kunne man ikke forklare torden. Så valgte man at tro på at Tor (eller Thor) rullede hen over himlen i sin gedebukkevogn. Med lyn og TORden i sit følge.

Nu er det som om kritikkerne af ID mener at ID’isterne er hoppet på Tors vogn, i og med at de “blander gud ind i deres forklaringer”.

Men findes Gud kun der hvor de rationelle forklaringer slipper op? Bor Gud kun i hullerne i vores viden? Hvis det var sådan, kan man med god ret anklage kristne for at sylte videnskabelig fremgang, for hvem vil under- søge det uforklarlige hvis man allerede har givet en guddommelig forklaring på det?

Vi kan jo begynde med Tors vogn der skaber tordenvejr – en forklaring som ofte bruges som eksempel på at ID læner sig op ad Gud-i- hullerne-forklaringer og derfor er dårlig videnskab. Den gamle tro på Tor den var nemlig baseret på et dengang uforklarligt fænomen. – Cellens kompleksitet er nutidens “uforklarlige fænomen”, og materialisten tror så at blot vi forsker længe nok, kommer vi frem “til en naturlig forklaring”, også på dét problem. Så hovedanken mod ID går vel på at “man spiller på vores uvidenhed”.

Fordomme i kø

Intet kunne være længere fra sandheden. Og at man forfægter et sådant synspunkt, kan alene bero på en masse fordomme. ID springer netop ud fra forklaringer på noget vi véd. ID- forskningsprogrammet tager udgangspunkt i det synlige, ikke det usynlige og uforklarlige.

Et andet problem med sammenligningen til tordensvejrsmyten er at den handler om en tilbagevendende begivenhed, og som derfor kan måles og observeres på. Livets oprindelse omhandler processer der er indtruffet én gang (i hvert fald her på Jorden), og det kræver en anden erkendelsesmetode når fænomenet ikke kan observeres direkte. Naturvidenskabens formål er at beskrive naturen og universet – altså skaberværket. Derfor vil forskningsresultater der viser hvordan sild kommunikerer ved at prutte, og en virus’ komplicerede vej ind i en celle, beskrive skaberværket. Så i stedet for at beskylde ID for at dyrke God of the Gaps -ideen, skulle man snarere sige at de dyrker “God of science” eller “God of what we know”.

Men selv dét er misvisende. For ID handler faktisk slet ikke om Gud. Blot om en anerkendelse af at »visse træk ved naturen bedst kan forklares som resultat af en intelligens«. Det burde der ikke være nogen ben i. Og kontroversielt? – Heller ikke.

Svaret

Så har naturvidenskaben fortrængt Gud? – Hvis der med dét menes om man kan være både forsker og kristen på én gang (med sin forstand i behold), er svaret ubetinget NEJ. Videnskaben har ikke skubbet Gud ud i nogle uopdagede forklaringshuller. Og selvfølgelig er ens personlige tro ikke på nogen måde til hinder for det videnskabelige arbejde. En lang række af de mest berømte naturvidenskabsmænd som Newton, Joule, Linné, Pascal m.fl. troede på Gud, og det var en af grundene til at de skabte den moderne videnskab vi nyder godt af i dag.

Vil du vide mere …

se Origo-serien Fremragende forskere som har afvist neodarwinismen i Origo 127 og 128. Her er omtalt hhv. Jerome Lejeune og Walter Heitler.
I første nummer af Origo i 2014 vil serien fortsætte med en omtale af Fred Hoyle.

Denne artikkelen ble først utgitt i Tidskriftet Origo i 2014.